Selvstændigt Barcelona

Hvorfor vil Catalonien være selvstændigt?

Grunde til at mange catalanere ønsker at løsrive sig fra Spanien

Catalonien er en region i det nordøstlige Spanien, med godt 7 mio. indbyggere. De sidste år har den internationale presse bragt mange indslag om, at Catalonien ønsker selvstændighed. Det er dog ikke alle i befolkningen, der er enige om, at det ville være en fordel for Cataloniens at løsrive sig. Cirka halvdelen af befolkningne ønsker status quo og mener, at der er flere fordele end ulemeper ved at forblive i Spanien. Desuden mener denne del af folkningen at der er en række åbenlyse farer ved selvstændighed, og der melder sig en række spørgsmål, når der tales om en selvstændig catalansk republik:

  • Er Cataloniens økonomi stærk nok til at kunne stå alene?
  • Vil Catalonien kunne vedblive i EU eller blive optaget på ny som en selvstændig republik uden for Spanien?

I denne artikel oplistes en række af de grunde, der forklarer, at en stor del af den catalanske befolkning ønsker en selvstændig republik.

Cataloniens historie - kulturhistorisk baggrund

Området har tidligere været selvstændigt
Catalonien har i tidligere tider været et uafhængigt kongerige, og denne historiske baggrund bruges ofte i selvstændighedsdebatten. I middelalederen var Catalonien et kongerige. Det catalansk-aragonske kongerige var en stormagt i Middelhavsområdet med masser af indflydelse og magt. Kun få stormagter (herunder Genova og Venedig) kunne hamle op med den catalanske flåde i det 14. århundrede.

Katedralen i Barcelona
Kongepaladset i Barcelona. Her i kongepaladset i Barcelona sad kongen i Middelalderen og regerede over det store kongerige der talte både Catalonien, De Baleariske øer, halvdelen af Italien - og i en kort periode Athen.

Regionens politiske leder, Cataloniens præsident, har som politisk figur eksisteret siden 1300-tallet og det politiske organ, der i dag er regionsstyret i Spanien, Generalitatet, var tidligere det catalanske Kongeriges parlament.

Katedralen i Barcelona
Katedralen i Barcelona, opført i storhedstiden - den periode, hvor Barcelona og Catalonien var et selvstændigt kongerige.

Økonomien – Catalonien som Spaniens økonomiske motor

Catalonien har historisk set været en stærk økonomisk spiller i Spanien og Europa. Isoleret set har Catalonien de sidste årtier haft den stærkeste økonomi i Spanien. Barcelona og oplandet har været motoren: her har man en af Europas største havne, industri og turisterne er valfartet til Barcelona. Men den politiske krise i 2017 har ændret dette billede. Mere end 3000 firmaer har flyttet deres hovedsæde ud af Catalonien i slutningen af 2017, turismen melder om nedgang og det har flyttet magtbalancen, så Catalonien nu ikke længere er Spaniens stærkeste økonomi.

Mediernes rolle

De spanske medier er generelt temmeligt poliriserede, dvs. deres politiske grundholdning skinner igennem, når de fremstiller nyhederne. Aviser og tv giver afhængigt af stationen/mediet vidt forskellige billeder af virkeligheden. Således er medierne med til at fastholde polariseringen i samfundet.

Der findes få kritiske medier, der giver et "objektivt" billede af virkeligheden, og når de forsøger at give et differentieret billede af en sag, kan det ofte ende med mudderkastning.

Den Spanske Borgerkrig

Den spanske ligger mange år tilbage, men er sårene helet? Borgerkrigen spiller stadig en rolle i baghovedet på folk. De 500.000 mennesker og de mange politiske fanger, der kæmpede mod Franco spøger i kulissen på nutidens politiske scene.

Katedralen i Barcelona
Huller efter skud og bombardementer i Barcelona. Det er ca. 80 år siden at Den Spanske Borgerkrig (1936-39) blev afsluttet - men arene fra denne periode, kan ses selv i dag i nutidens Barcelona.

FC Barcelona

Man siger at hvis man fjerner fodbolden i Spanien vil der udbryde borgerkrig. Der kan være noget om snakken, for fodbolden fungerer som en ventil for de mange følelser kulturerne imellem. Omvendt er fodbolden også med til at holde fast i skellene mellem de forskellige kulturer.

Katedralen i Barcelona
FC Barcelona har altid været tæt forbundet til selvstændighedskampen. I en berømt kamp i 1941 mod ærkerivalen Real Madrid fik FC Barcelona besøg af politiet i omklædningsrummet, og det lyder sig at de fik at vide, at hele holdet ville blive henrettet, hvis ikke de tabte kampen. Resultatet blev 11-1. Her spiller holdet mod Atlético Madrid i marts 2018

Kulturen

Er catalansk kultur forskellig fra spansk kultur? Catalonien har en række særtræk, herunder den lokale dans la Sardana og menneskeslottene castells, der opføres ved festlige lejligheder, men er catalanerne grundlæggende anderledes en resten af spanierne. Det mener mange i den del af befolkningen, der ønsker selvstændighed. Man hører ofte catalanerne sige, at man i andre dele af Spanien først fester, dernæst ser familien og så arbejder, hvis der er tid til det, mens man i Catalonien først arbejder, ser familien og dernæst fester...

Sproget

Catalonien har sit eget sprog: catalansk. Det catalanske sprog tales af knap 10 mio. mennesker. Det er et latinsk sprog lige som spansk og galisisk, men modsat baskisk, der er et ikke-indoeuropæisk sprog. Sproget er ofte en vigtig bastion, når der diskuteres kulturforskelle. Og sproget fungerer som en samlende faktor for den hårde kerne i uafhængigheds-sektoren.

Læs flere artikler

Vin & Gastronomi

ASTA
Enoturisme Penedes
Catalunya Turisme ACT
Visa, Mastercard & Amex