Den Spanske Borgerkrig

Den Spanske Borgerkrig

Den spanske Borgerkrig (1936-1939) og krigens betydning for nutidens Spanien

sted
Spanien
Kasper Christiansen
9. april 2021 (revideret version)

Hvis man vil forstå det moderne Spanien, må man forstå Den Spanske Borgerkrig - for borgerkrigen forklarer mange af de splittelser landet oplever i det 20. århundrede. Krigen efterlod et splittet og fattigt land, og det lange diktatur, der fulgte efter med General Franco ved magten, er stadig et åbent sår i det moderne Spanien. Mange af de spændinger og stridheder, der lå bag Borgerkrigen og fik krigen til at eskalere, er endnu uforløste.

Krigen kom til at splitte venskaber og familier. Mange venner og familier endte på hver deres side i løbet af krigen, og kom til at kæmpe på hver deres side i skyttegravene. Samtidig blev landet delt ind i geografiske områder, der var domineret af de to sider i krigen: nationalisterne og republikanerne.

Den Spanske Borgerkrig udviklede sig hurtigt til en international konflikt. Krigen blev fulgt med stor opmærksomhed i hele verden og efterhånden involverede flere stormagter, selvom der var blevet skrevet under på en non-interventionspagt, og mange historikere ser Den Spanske Borgerkrig for en forløber for 2. Verdenskrig. Krigen . Da krigen sluttede i 1939, kom Francisco Franco y Bahamonde til magten, hvor han sad til sin død i 1975.

Rester fra Borgerkrigen
Rester fra Borgerkrigen - hullerne på murene i centrum af Barcelona stammer fra Den Spanske Borgerkrig. Billede: Kasper Christiansen.

Årsager til borgerkrigen

Det 18. og 19. århundrede

For at forstå den spanske borgerkrig må vi spole tiden tilbage og se nærmere på de forudgående politiske og historiske forhold i Spanien.

I løbet af det 18. og 19. århundrede havde den spanske hær været tæt forbundet med de politiske forhold, og der var en tradition for såkaldte pronunciamientos (statskup med militæret i ryggen): i perioden 1814 - 1981 oplevede Spanien således mere end 25 kupforsøg. Denne tradition ophørte ikke med Francos død.

Store dele af det 19. århundrede havde budt på talrige politiske, forfatningsmæssige og sociale kriser. Flere af dem bundede i Carlistkrigene, der opstod efter at den spanske konge Ferdinand VII ændrede den saliske lov, og gjorde sin datter til arving af tronen (under titlen Isabel II).

Den første republik: 1873-1874

De store kriser førte til Den Første Depublik. Spaniens konge Amadeus I gik af i februar 1873, men allerede året efter (d. 29. december) kom general Martinez Campos til magten via et statskup og restaurerede bourbongernes magt, da Alfonso XII kom til magten.

Optakten til Borgerkrigen

1923-1930: Primo de Riveras diktatur

I 1923 kom Primo de Rivera til magten med hjælp fra Spaniens konge Alfonso XIII under et statskup, der foregik under et ublodigt statskup. Primo de Rivera var diktator i en periode på 7 år, men mistede efterhånden opbakningen fra både befolkningen og hæren.

Valget i 1931 - og Den Anden Republik 1931-1939

12. april 1931 var der valg, og monakisterne fik flest stemmer, selvom republikanerne fik flest stemmer i store byer som Barcelona og Madrid. Det fir Alfonso XIII til at flygte fra Spanien. Herefter blev den Anden Republik udråbt d. 14. april (læs nærmere om Den Første Republik ovenfor). Republikken var ved magten indtil borgerkrigens afslutning i 1939.

1931 - 1936 politiske og sociale spændinger

Republikkens nye liberale og demokratiske forfatning, der blev vedtaget af regeringen, betød en stor sekularisering af det katolske land. Landets nye præsident, Niceto Alcalá Zamora, var selv katolik, men store dele af befolkningen havde stor modstand mod kirken. Flere kirker blev angrebet landet over, gravsteder blev åbnet, og der var mange sårede og dræbte.

Niceto Alcalá Zamora dimitterede, og en ny præsident kom til magten: Manuel Azaña. Han ønskede at modernisere landet i sin præsidentperiode fra 1931 til 1933. I denne periode, d. 10. august 1932, finder et mislykket militærkup sted, der peger frem mod borgerkrigens start i 1936. General José Sanjurjo Sacanell iscenesatte et militærkup, der dog mislykkedes. Sanjurjo blev dømt til døden, men blev dog benådet og i stedet sendt i eksil i Portugal (Estoril), og kom senere til at spille en hovedrolle i borgerkrigens start sammen med General Mola.

Valget i 1933 og de konservative ved magten 1933-1936

Ved folketingsvalget i 1933 kommer Alejandro Lerroux til magten for en højreorienteret regering, men de sociale spændinger fortsætter. I oktober 1934 var der et oprør i byen Mieres ('La insurrección de Asturias'), hvor 34 præster og flere forretningsfolk blev dræbt.

Opgøret havde støtte fra flere venstreorienterede partier og socialisterne Largo Caballero og Indalecio Prieto. Francisco Franco blev som general sat til at slå oprøret ned med hård hånd. Kampene udviklede sig til blodige kampe, der varede to uger og kostede op mod 2.000 mennesker livet.

Samtidig i nordøst i Barcelona proklamerede den nationalistiske leder, Lluis Companys, en selvstændig catalansk stat - men den varede blot 10 timer og Companys blev sat i fængsel.

Disse hændelser fik de konservative til at miste troen på socialisterne og regeringen. De mente, at det var militæret, der havde givet stabiliteten tilbage til landet.

Ved valget i februar 1936 havde Folkefronten (den venstreorienterede koalition Frente Popular, der bestod af socialister, kommunister og anarkister), ledet af Manuel Azaña, vundet over Den Nationale Front (den højreorienterede koalition Frente Nacional). Begge fløje var dog splittede, og i de efterfølgende måneder syntes en fredelig løsning på konflikten umulig. Flere personer i begge lejre så vold som et nødvendigt middel, og der var mange væbnede oprør.

Franco holdt det monarkistiske magazin Acción Española, og var overbevist om, at jøder, frimurere og kommunister forsøgte at ødelægge det kristne Europa.

Nye partier var kommet til: det fascistiske parti La Falange, grunlagt af Primo de Riveras søn, José Antonio Primo de Rivera. Dette nye parti fussionerede med Junta Ofensiva Nacional-Sindicalista (forkortet JONS). Også det kommunistiske Partido Comunista Española blev grundlagt.

Den ustabile situation betød at landets præsident Niceto Alcalá-Zamora, blev afsat, og Manuel Azaña kom til magten, men gav den videre til Casares Quiroga.

Senere i februar 1936 Franco sendt til De Kanariske Øer og General Emilio Mola blev sendt til Pamplona, som var hovedkvarter for den carlistiske bevægelse og militsen los Requetés, hvilket gav Mola en perfekt base til at organisere et militærkup. Franco og Mola planlagde i juli militærkuppet sammen med en række officerer, og dermed var startskudet givet for Den Spanske Borgerkrig.

Blandt de vigtigste modsætninger er modsætningen mellem

  • Centralisering vs. selvstyring (særligt gældende for Baskerlandet og Catalonien).
  • Reform vs. konservatisme
  • Katolicisme vs. sekularisering
  • Fascisme vs. socialisme, anarkisme & kommunisme

Overblik over krigens forløb

Resume af Den Spanske Borgerkrig

Borgerkrigen varede 33 måneder mellem 17. juli 1936 og 1. april 1936. Krigen førte med nationalisternes sejr til Den 2. Republiks opløsning og 40 års diktatur under Francisco Franco.

Krigens startdato sættes normalt til d. 17. juli 1936, men nogle historikere definerer begyndelsen tidligere og sætter starten ved konflikten i Asturien i 1934, der kostede flere tusinde mennesker livet. På samme måde er borgerkrigens afslutning til diskussion, da nogle historikere ser den som en direkte forløbet for 2. Verdenskrig.

Republikken modtog støtte fra socialdemokrater, kommunister og anarkister. I efteråret 1936 iværksatte Sovjetunionen en hemmelig operation, der gav støtte til republikanerne.

Nationalisterne var støttet af konservative kræfter, falangister, den katolske kirke og flere grupper af royalister (både grupper der støttede Alfonso XIII og carlister), og modtog fra starten af borgerkrigen støtte fra Nazi-tyskland og Mussolinis Italien.

Under ledelse af generalerne Emilio Mola, José Sanjurjo og Francisco Franco startede nationalisterne d. 17. juli 1936 et militærkup i Spansk Marokko. Kuppet blev støttet i den sydvestlige del af Spanien, og herfra bredte nationalisterne sig mod nord og øst. I Midten af 1937 indtog nationalisterne Nordkysten, og fik kontrol over områdets industri og miner. I foråret 1939 indtog nationalisterne Valencia og Barcelona og d. 28. marts 1939 faldt Madrid. Den 1. april 1939 kunne nationalisterne erklære sejren og diktaturet på 40 år under Francisco Franco startede.

 
Marokko og Den Afrikanske Hær

Franco fik ansvaret for Den Afrikanske Hær, spanske elitestyrker der havde arbejdet i Spansk Marokko. I alt var mere mere end 150.000 spaniere udstationerede, og Franco fik lederskab over 30.000 armerede og trænede soldater. Et privat fly, 89 De Havilland Dragon Rapide, fløj 11. Juli fra England til Tenerife.

Dagene inden borgerkrigen

Den 12. juli 1936 fandt en begivenhed sted, der blev detonant for begivenheder, der startede borgerkrigen: republikaneren José de Castillo blev dræbt af en række fascister/falangister. De søgte hævn, og anholdte José Calo Sotello, men under anholdelsen, blev han skudt. Denne hændelse overbeviste Franco om at støtte oprøret, der blev planlagt af Generalerne Mola og Sanjurjo.

Borgerkrigen starter

Den Afrikanske Hær gør oprør - men blokeres

Den 17. juli gjorde Den Afrikanske Hær oprør. Hæren var styret af Franco og den 18. juli blev Franco fløjet til Marokko fra de Kanariske Øer (på øen Las Palmas). Flere områder på den Iberiske Halvø tilsluttede sig oprøret, og der gik ikke længe før næsten en tredjedel af landet var på nationalisternes hænder.

Men både Madrid og Barcelona blev dog på republikanernes hænder. I Madrid blev opfører stoppet af General Anguren, og det lykkedes desuden at afskære Francos tropper fra adgangen til Den Iberiske Halvø af flåde, da de fleste enheder i flåden forblev under republikanernes kontrol. Gibraltarstrædet var således blokeret efter flådeministeren José Girals ordre.

Luftbroen mellem Afrika og Andalusien

Franco bad om hjælp fra Benito Mussolini, der sendte både mandskab, våben og fly. I Tyskland overtalte Wilhelm Canaris, en tysk søofficer, admiral og chef for den tyske kontraspionage (Abwehr) Hitler til at støtte nationalisterne. Fra d. 20. juli 1936 kunne Franco danne en luftbro mellem Marokko og spanske Sevilla med 22 Junkers fly og dermed flyve uden om flådeblokaden.

Sevilla blev indtaget med hjælp fra Savoia-Marchetti 81, der blev fløjet af piloter fra det Italienske luftværn (Aviazione Legionaria) og Junker Ju 52 fløjet af Luftwaffe-piloter. Mussolini gav financiel hjælp med 1.5 millioner pesetas og 20,000 rifler, 20,000 håndgranater og 200 maskinpistoler, der kom via Tripoli og Portugal.

Den 5. august blev blokaden brudt og fra august havde Francos kontrol over kolonne på omkring 15.000 mand i Sevilla, der kunne begynde marchen gennem Extremadura mod Madrid. 11. august indtog de Merida og 15. august Badajoz. Den del af hæren, der var styret af Oberst Juan Yagüe var særligt barbarisk, og begik plyndringer og voldtægter i Badajoz på vej nordpå.

Francos rivaler falder væk og Franco bliver statsoverhoved

Franco var ikke oprindeligt en af hovedkræfterne bag oprøret, der startede borgerkrigen, men andre generaler som Sanjurjo, Goded og Fanjul blev dræbt i perioden juli-august 1936, og dermed var vejen banet for at Franco kunne taget styret over nationalisterne. Franco blev d. 1. oktober 1936, udråbt til Statsoverhoved, en post han skulle beholde helt til sin død i 1975.

Non-interventionspagten - men Tyskland og Italien deltog

I august skrev en række lande ligefrem under på  en non-interventions aftale og der blev oprettet en komité, der skulle overvåge forholdene. Aftalen blev først og fremmest lavet på initiativ fra Frankrig og Storbritannien, men inkluderede hele 27 lande, heruden Sovjetunionen, Italien og Nazityskland.

Men aftalen blev brudt og særligt Tyskland og Italien kom til at deltage mere eller mindre direkte i krigen: både Mussolini og Hitler gav Franco økonomisk og militær støtte: de deltog aktivt i krigen med våben, fly, tanks og mandskab. England og USA hjalp ligeledes nationalisterne med brændstof. Sovjetunionen derimod støttede republikanerne.

Særligt Sovjetunionen på den ene side og Italien og Nazityskland på den anden side blev dybt involveret i krigen. Også Frankrig blev i lille grad involveret, mens Storbritannien i det store og hele overholdt aftalen. Mod krigens slutning håbede Negrín på det sidste på at republikken ville få hjælp af Frankrig, Storbritannien og Rusland mod Tyskland og Italien, men hjælpen kom ikke og fascismen vandt.

Sovjetunionen går ind i krigen

I oktober 1936 besluttede også Sovjetunionen - til trods for den internationale non-interventionsaftale - at sætte ‘Operation X’ i gang, der skulle hjælpe Largo Caballero og republikanerne. Men hjælpen var ikke gratis. Largo Caballero og Juan Negrín sendte 3/4 af Spaniens samlede guldreserver (510 tons!) til Moskva for at betale for Stalins hjælp. Guldreserverne blev siden opgjort til en værdi på ca. 750 mio. $

Militser og international opbakning under radaren

På republikanernes side kom uprofesionelle militser og paramilitære bevægelser til at spille en hovedrolle. De bestod af civile, der tilsluttede sig krigen - mange af dem af ideologiske grunde, og størstedelen på venstrefljøjen for at støtte den republikanske regering. Blandt de internationale brigader var der op mod 450 danskere - heriblandt Gustaf Munch-Petersen.

Militserne slog hårdt ned på kirkens folk, og de stod bag drabet på op mod 8.000 præster under borgerkrigen. Det betød omvendt, at krigen for nationalisterne fik et religiøst skær: den væbnede konflikt blev til et korstog mod republikanerne, og de spanske biskopper gav deres støtte til nationalisterne.

Franco tøver og russerne når frem
symbol
Francos tøven med at angribe Madrid gjorde det muligt for sovjetiske fly og tanks at nå frem i november 1936, sammen med kolonner af frivillige (De Internationale Brigader).
Konflikt blandt republikanerne i Barcelona

I juli 1937 opstod en væbnet konflikt i Barcelona under et anarkistisk oprør. Anarkisterne kom i kamp med tilhængere af det marxistiske parti POUM (Partido Obrero de Unificación Marxista) og arbejderforeningen CNT (Confederación Nacional del Trabajo). Oprøret blev stoppet af hæren, men da var 400 døde og flere tusinde blevet såret.

'Piraten' Juan March

Rigmanden Juan March, med tilnavnet 'piraten' var en korrupt spansk politiker, der fik stor indflydelse på spansk politik i de første årtier af det 20. århundrede. Han spillede en hovedrolle under Den Spanske Borgerkrig, efter at han havde fungeret som smugler siden 1911. March smuglede bl.a. tobak, og det var der penge i. Som Richard Ford udtrykte det: En cigaret er et sine qua non i enhver spaniers mund, for ellers ville han ligne 'et hus uden en skorsten'.

I 1931 blev Marchs virksomheder undersøgt i det spanske folketing. Socialisten Teodomiro Menéndez lavede en fremlægning af hans korruption siden 1911 indtil slutningen af 1920'erne. Men Juan March klarede frisag og blev en af verdens rigeste personer, da Den Spanske Borgerkrig begyndte - og han fik hurtigt rollen som nationalisternes bankforbindelse.

Man estimerer at March dækkede hele 10 % af Franco og nationalisternes samlede udgifter i forbindelse med borgerkrigen.

I marts 1937 gav Juan March Francisco Franco og Emilio Mola et lån på £500,000. Dette lån blev forhøjet til £942,000 i december 1937. Juan March financierede ligeledes Savoia-Marchetti-flyvemaskinerne, der blev iscenesat af den italienske regering , og transporterede Francos tropper fra Marokko til Sevilla i borgerkrigens start. Men borgerkrigen betød ikke kun udgifter for March: han tjente enorme summer på at eksportere mad til begge fronter.


Efter Den Spanske Borgerkrig

2. Verdenskrig

Forholdet mellem Franco og Hitler under 2. Verdenskrig

Det er en udbredt myte, at Hitler var desperat efter at få Franco og Spanien trukket med ind 2. verdenskrig. Tværtimod vidste Hitler, at det ville være problematisk at få Spanien på aksemagternes side, da de enorme spanske kystlinjer, ville være svære at forsvare. Desuden var det personlige forhold mellem Franco og Hitler særdeles dårligt.

symbol
Efter at Hitler havde været i Francos selskab i næsten 9 timer, fortalte han Mussolini at han ville 'foretrække at få trukket 3 eller 4 tænder ud, end at skulle opleve det igen'
Angrebet på Guernica og Picasso

Der blev begået grusomheder på begge fronter, også på republikanernes side. Ifølge den engelsk historier Paul Preston var republikanernes største grusomhed mordet på 2,500 fanger i landsbyen Paracuellos de Jarama lidt uden for Madrid, der blev begået af anarkister og kommunister.

På den nationalistiske side er angrebet på landsbyen Guernica i det nordlige Spanien gået over i historien som et grusomt angreb på civile.

symbol
Bombningen af Guernica blev designet til at resultere i flest mulige civile ofre: man anvendte en kombination af eksplosive bomber og lette ildbomber. De første mål var vandtanke og brandstationen, så man sikrede sig, at brandene ikke kunne slukkes.

Angrebet på Guernica, nåede som bekendt den spanske kunstner, Pablo Picasso, der boede i Paris. Han malede sit berømte malerie Guernica over de næste 5 uger.

De store slag i Den Spanske Borgerkrig
1. Slaget ved Guadalajara

Slag ved den spanske by Guadalajara i marts 1937. Det var et slag mellem 35.000 af Francos tropper, størstedelen italienere, der led nederlag mod republikanerne.

2. Slaget ved Jarama

Slaget fandt sted i februar 1937, efter at Francos tropper i efteråret 1936 var mislykkedes i at indtage Madrid. General José Enrique Varela forsøgte at angribe republikanerne ved Jarama-floden, men tabte slaget. De sovjetiske T-26 tanks og det republikanske luftvåben, samt de internationale brigader fik slaget til at falde ud til republikanernes side. Op mod 20.000-25.000 personer døde på hver side.

3. Slaget ved Brunete

Et stort slag 25 km. vest for Madrid med 80.000 republikanere med 60.000 nationalister i juli 1937. Begge sider led store tab.

4. Slaget ved Teruel

Slag der varede fra september 1937 til februar 1938. Republikanerne angreb byen Teruel og fik kontrol i området i januar 1938, men nationalisterne genvandt byen d. 22. februar 1938. Republikanerne tabte over 60.000 mennesker, mens republikanerne mistede omkring 40.000 personer.

5. Slaget ved Ebro-floden

Det længste og blodigste slag i Den Spanske Borgerkrig, der varede fra slutningen af juli 1938 til starten af november samme år. Slaget startede med et overraskelsesangreb fra republikansk side. Francos styrker blev omgrupperet og begyndte en modoffensiv, hvor Franco udnyttede overlegenheden i artilleri og fly.

Dødstal under Den Spanske Borgerkrig

Ifølge historikerne Paul Preston og Stanley G. Payne var dødstallene i forbindelse med Den Spanske Borgerkrig mellem 650.000 og 750.000: 150.000 personer døde under skududvekslinger og bombardementer i forbindelse med selve krigen. Omkring 30.000 blev dræbt i efterkrigstiden under nationalisternes forfølgelser.

Over 350.000 mennesker døde af sult og sygdom. Således døde næsten 3 % af Spaniens befolkning, der i midten af det 20. århundrede var på blot 25 mio. personer som følge af Borgerkrigen.

Desuden flygtede op mod 500.000 personer under eller efter borgerkrigen til lande som Frankrig og Mexico (se nedenfor).

Kunsten flyttes fra Pradomuseet
Kunsten flyttes - på billedet ses det, hvordan Pradomuseets værker flyttes i 1936. Billede: WikiPedia.

Efterdønninger

Op mod 500.000 personer forlod Spanien i de første måneder af 1939. Frankrig, Mexico, Sovjetunionen, Argentina, Venezuela og Storbritannien tog imod den største del af eksilspanierne.

Væbnet oprør og ETA

Den catalanske politiker Fransesc Cambó registrerede under krigen en 'dyrisk' anticatalanisme, som han forudså ville gøre forholdet mellem fremtidens forhold mellem Catalonien og Spanien. Det fik han ret i.

For mange spaniere var krigen ikke ovre i 1939. Indtil 1950'erne var der talrige væbnede angreb på Francos regime, og i 1959 blev terrororganisationen ETA (Euskadi ta Askatasuna = "Baskerlandet og frihed") grundlagt mod regimet. ETA dræbte officielt over 850 personer, indtil bevægelsen opløste sig selv i 2018. Blandt de mest blodige attentater var Hipercor-attentatet i Barcelona i 1987, der dræbte 21 mennesker i et indkøbscenter. I 1973 dræbte ETA Premierministeren Carrero Blanco med en bilbombe.

Opførelsen af Valle de los Caídos

Nord for Madrid ligger den kæmpemæssige gravplads (1360 hektarer) Valle de los Caídos, der opføres fra 1940 til 1958 til de faldne under Den Spanske Borgerkrig. Øverst på gravhøjen, hvor mere end 33.000 mennesker ligger begravet, står et enormt kors, der skyder 150 meter i vejret.

Francisco Franco blev selv begravet i gravmonumentet, lige som det var tilfældet med José Antonio Primo de Rivera, grundlæggeren af det spanske falangistparti. Langt størstedelen er dog begravet uden navn og mange anvendte endda ligene som byggemateriale, til at fylde hulrum ud med i konstruktionen i hvad, der er beskrevet som 'Spaniens største massegrav'.

Ifølge præsten, der arbejdede i kirken ved Valle de los Caídos, var monumentet opført af frivillige. Dette blev modbevist i programmet udsendt af La Sexta i 2019. Langt størstedelen af arbejderne var straffearbejdere, der kunne nedbringe deres straf med 2 dage ved 1 dags arbejde. Den 24. oktober i 2019 blev Franco gravet op og flyttet til Mingorrubio-kirkegården, sammen med sin hustru Carmen Polo.

Undertrykkelse af Catalansk og Baskisk sprog

Helt til Francos død i 1975 var det forbudt at tale catalansk og baskisk. I skolerne var spansk det eneste officielle sprog, og man kunne komme i fængsel for at tale catalansk og baskisk.

Kupforsøget i 1981

D. 23. februar 1981 oplevede Spanien et statskupforsøg for rullende kameraer i den spanske kongres. Kuppet kaldes også 23-F (efter datoen) eller Tererazo efter Antonio Tejero, der var kuppets hovedperson. I spidsen for kuppet stod Antonio Tejero, og med hjælp fra ca. 200 officerer og Guardia Civil tropper stormede Tejero kongressen i Madrid, under valget af Leopoldo Calvo Sotelo til Premierminister d. 23. februar 1981.

Politikerne i kongressen blev holdt gisler i 18 timer. Samtidig tog cirka 2.000 militærmænd kontrol over Valencia. Om natten kl. lidt over 01:00 gik den spanske konge Juan Carlos på nationalt tv og tog afstand fra kuppet. Dermed var kuppet overstået.

Kupforsøget var dog langt fra det eneste siden Francos død. Den spanske efterretningstjeneste (CESID) spolerede et attentat d. 2 Juni 1985. Planen var at bombe skulle sprænges under podiet, hvor kongefamilien og Spaniens præsident sad i Coruña.

Udbredt korruption

En dårlig vane i moderne spansk politik kan føres tilbage til Francos regime. Under Franco var det normalt, at man brugte officielle biler til privat brug under tanken om 'nu er det vores tur'. Der er de sidste år skrevet flere bøger om temaet.

Valle de los Caídos
Valle de los Caídos - Francisco Franco Monument over de faldne under Den Spanske Borgerkrig. Billede: Kasper Christiansen.

Mottoer: 'No Pasarán', 'Ni un Paso más'...

Dolores Ibárruri Gómez brugte i en berømt tale udtrykket No pasarán. Og udtrykket blev udødeliggjort i Ramón Puyol Románs plakat af samme navn.

Læs mere

Der er skrevet mange bøger om den spanske borgerkrig, men nedenfor er der en liste over en række af de vigtigste værker:

Fagbøger (historie) om Den Spanske Borgerkrig
Skønlitteratur om Den Spanske Borgerkrig

 

City Tours Spain arrangerer private ture for gruppe

Private guidede ture

Hvis I rejser med en privat gruppe eller et firma kan vi tilbyde en bred vifte af arrangementer i Madrid, Bilbao, Barcelona eller Bilbao
Vinture for private grupper

Vinture i Spanien

Vi arrangerer vinture i hele Spanien til kendte vinområder som Ribera del Duero, Priorat og Rioja, men også mindre områder som Montsant og Bierzo
Læs mere fra City Tours Spain

Artikler om Spanien

Pradomuseets hovedværker
Kunst & Kultur
Læs om en række af Pradomuseets vigtigste kunstværker som Velazquez' Las Meninas og Rubens' Kongernes Tilbedelse.
De 25 vigtigste seværdigheder i Spanien
Seværdigheder
Læs mere om La Sagrada Familia, Alhambra, de hvide landsbyer, Guggenheimmuseet og mange andre seværdigheder
Den mauriske arkitektur i Spanien
Turisme & Sightseeing
Læs vores artikel om maurisk arkitektur i Spanien med fokus på bygninger som Alhambra, Mezquita-katedralen i Córdoba, men også mindre kendte værker i og uden for Andalusien
De bedste spanske vinområder
Vin
Læs om de bedste spanske vinområder, herunder Ribera del Duero, Rioja, Priorat, Montsant og Ribeira Sacra
Arkitektur og kunst i romansk stil
Kunst & Kultur
Romansk arkitektur og kunst strækker sig fra perioden 1000-1250 i Spanien.
10 Seværdigheder i Lissabon
Turisme & Sightseeing
Se 10 forslag til oplevelser i og omkring Lissabon inden for arkitektur og kunst med også et par udflugter

Firmarejser til Spanien og Portugal

Vi tilbyder firmarejser, erhvervsrejser og incentives til Barcelona, Madrid, Valencia, Andalusien, Mallorca, Bilbao, Lissabon og Porto for erhvervsgrupper fra 8 - 500 personer.