El Prado

Pradomuseets hovedværker

Udvalg af 10 mesterværker af bl.a. Tintoretto, Tizian, Velázquez, Goya og Greco

sted
Spanien
Kasper Christiansen
Tekst og billeder: Kasper Christiansen
23. januar 2021 (revideret udgave)

Pradomuseet (el Museo del Prado) er ikke blot et af Spaniens men et af verdens allerbedste museer. Museet har mere end 3.000 malerier, og hertil kommer skulpturer, tegninger, raderinger, m.m. Museet besøges hvert år af cirka 4 mio. personer.

I 2019 fejrede Pradomuseet 200-års jubilæum, for museet blev grundlagt i 1819 under Fernando VII. Den bourbonske konge er ellers gået over i historien som den mest elendige konge i Spanien gennem tiderne: han blev narret af Napoleon til at lukke tusindvis af franske soldater ind i landet og dermed kunne Napoleon besætte Spanien i en periode på 6 år. Det var også under Fernando VII, at Spanien mistede stort set alle sine besiddelser i Amerika, herunder Argentina, Venezuela, Chile, Colombia, Peru og Mexico - men kongen Fernando VII stod altså også bag grundlæggelsen af et af verdens bedste museer.

Pradomuseet har bl.a. verdens største og vigtigste samling af Goya- og Velázquez-malerier, og desuden har museet en fantastisk samling af Rubens, Tizian, El Greco og en lang række andre spanske og udenlandske kunstnere.

symbol
Prado har en fantastisk kunstsamling - og det er en næsten umulig opgave at reducere samlingen til blot 10 hovedværker

Vi kan opfordre til at opleve originalerne på museet. City Tours Spain organiserer private guidede rundvisninger med certificeret guide på Pradomuseet på flere sprog.

Add
Bestil en privat guidet tur på Pradomuseet
Læs mere om vores Guidede tur til hovedværkerne på Pradomuseet
Dos de Mayo Goya

Pradomuseets 10 mest fascinerende malerier

1. Goyas El dos de mayo en Madrid

Maleriets fulde titel: 'El dos de mayo en Madrid' (da: 'Anden maj i Madrid '). 1814. Oliemaleri på lærred, 268,5 x 347,5 cm. Sal 64 på Pradomuseet.

Francisco Goyas malerier udgør sammen med Diego Velázquez' værker grundstenen i Pradomuseets samling. Goya malede i løbet af sin karriere over 700 oliemalerier, omkring 900 tegninger og 300 raderinger - af disse har Pradomuseet mere end 150 oliemalerier. Goya er blevet kaldt den første moderne kunstner, og den anerkendte australske kunstkritiker Robert Hughes kalder ham 'den sidste store af de gamle mestre og den første moderne maler'.

Francisco José de Goya i Lucientes blev født i 1746 og døde i Bordeaux i 1826. En af de vigtigste begivenheder i Goyas liv indtraf i slutningen af 1792, da han på en rejse til Sydspanien blev alvorligt syg. Vi ved ikke præcis, hvad han fejlede (læger og kunsthistorikere har siden gættet på polio, hepatitis, meningitis og syfilis), men han oplevede en voldsom ringen for ørene og mistede både balancen og delvist synet i en periode. Han var sengeliggende i 2 måneder, og da han kom tilbage til Madrid, havde han genvundet synet og balancen, men hørelsen kom aldrig tilbage. Denne begivenhed ændrer Goyas kunst radikalt - men det gør ham ikke til en dårligere maler, faktisk tværtimod. Da Goya genoptager malerkunsten i 1795, er han både skarpere og mere præcis end tidligere.

Goya arbejdede under tre forskellige spanske konger og - i en kort periode - under Joseph Bonaparte, Napoleons bror. Goya havde et tæt forhold til både Karl III og Karl IV, men et anspændt forhold til den despotiske Fernando VII.

Værket: 2. Maj i Madrid

El 2 de mayo en Madrid er ét af Goyas kendteste - og allerbedste - værker. Maleriet beskriver de dramatiske optøjer i Madrid d. 2. maj 1808. Napoleons tropper havde indtaget Spaniens hovedstad, efter at Napoleon havde narret Fernando VII til at tro, at han havde planer om at erobre Portugal. Da Fernando havde lukket tusindvis af franske soldater ind i landet, viste det sig, at Napoleon i stedet havde planlagt at indtage Spanien.

Goyas værk er malet i 1814, altså ca. 6 år efter, at begivenhederne fandt sted. Alligevel formår Goya at fremstille en af de stærkeste øjenvidendeskildringer i kunsthistorien. Det er usikkert, hvorvidt Goya selv oplevede oprøret på egen hånd i gaderne, men som kunstner overbeviser han os som tilskuere om, at han var midt i kampens hede.

Billedet er rammet ind af en arkitektonisk baggrund, den centrale plads Puerta del Sol i hjertet af Madrid. Baggrunden er det eneste, der tilnærmelsesvis minder om renæssancekunstens orden - alt andet i maleriet viser kaos og ubalance.

I centrum af værket ser vi en stor, hvid hest, der også er billedets vigtigste lyskilde. Omkring hesten er de tyrkiske lejetropper i den franske hær, mamelukkerne, i gang med at kæmpe en vild kamp mod den spanske befolkning. Mamelukken til hest, har en kniv i hånden, men er ved at blive skudt. Hans øjne er hvide og opspilede, og han har et febrilsk udtryk i ansigtet. Manden i den lysegrønne jakke er ved at støde et sværd i hestens bug, og vender også det hvide ud af øjnene.

Til venstre for hesten står en person, med tilbagetrukne læber og hvide øjne. Han har dræbt mamelukken på hesten, der er på vej i frit fald mod jorden. Mamelukkens krop udgør en halvbue, der spejler halvmåne-sværdet på jorden.

El dos de mayo en Madrid er et øjebliksbillede malet før kameraets opfindelse. Der er intet 'gloriøst' over billedet, som i renæssancens krigsbilleder - Goya formår for første gang i kunsthistorien at få krigen til at se ud som krig.

Tizian

2. Tizians Carlos V

Maleriets fulde titel: 'Carlos V en la Batalla de Mühlberg' (da: 'Karl V i kampen ved Mühlberg'). 1548. Oliemaleri på lærred, 335 cm x 283 cm. Sal 27 på Pradomuseet.

Tizian (også kendt som Tiziano Vecchelio, som han hed på sit modersmål og i det engelsksprogede område som Titian) er for mange den største kunstner i det 16. århundrede, eller 'solen blandt små stjerner'. Han var både en karismatisk portrætmaler og en fantastisk historiefortæller. Da Tizian var på sit højeste, arbejdede 40 personer for ham i hans værksted.

Han var hofmaler for den habsburgske kejser Karl V, der var så imponeret over Tizian, at han samlede en pensel op, som kunstneren tabte på gulvet. Kejseren fik Tizian til at male et posthumt portræt af sin afdøde hustru Isabella af Portugal, som han normalt havde med sig på sine rejser.

symbol
Karl V var så imponeret over Tizian, at han samlede en pensel op fra gulvet, som kunstneren havde tabt

Det er usikkert, hvornår Tizian blev født i den lille by Pieve di Cadore: nogle forfattere mener så tidligt som i 1477, men der er bred enighed om, at han nok nærmere blev født i perioden 1488- 1490. Tizian døde først i 1576 under en pestepidemi. Allerede som tiårig kom han i lære under kunstneren Sebastiano Zuccato i Venedig, på dette tidspunkt en af verdens rigeste byer.

Der er mange myter om Tizian og hans særlige talent. Den kendteste fortælling kan måske forklare, hvorfor hans forældre sendte ham i lære så tidligt, for ellers lå det ikke i kortene, at han skulle gå den vej.

Sheila Hale beskriver i hendes biografi Titian (2012), om en tidlig episode i Tizians liv. Som lille dreng var han ude i bjergene, og her malede han en Madonna-figur med saften fra bær og blomster. Tegningen var så flot, at folk stoppede op og udbrød eureka (et udråb der tilskrives græske Arkimdes).

De første år i Venedig arbejdede han sammen med - og i konkurrence med - brødrene Bellini (Giorgione og Giovanni). Da Giorgione Bellini (1510) og siden Giovanni Bellini (1516) døde, var Tizian pludselig uden rivaler i Venedig, og han kom til at dominere kunstscenen helt til sin død. Tizian maler altså i højrenæssancen, en periode hvor man arbejdede i tæt kontakt med videnskaben og han var med til at udvikle perspektivet, menneskekroppens anatomi og den klassiske skønhed i kunsten.

Tizian var en mester i valget og brugen af farver. Han sammenlignes ofte med Michelangelo, som ingen overgik i tegningerne. Michelangelo sagde selv til kunsthistorikeren Giorgio Vasari:

Hvis Tizian var blevet hjulpet lige så meget af kunstskolerne som fra naturens hånd, ville ingen være i stand til at overgå ham”

Værket: Karl V

Portrættet er formfuldendt med enorm karisma. Karl V ses til hest på slagmarken. Spanierne vandt slaget, for de udnyttede den kraftige tåge, til at angribe modstandernes flanke. Kejseren var 47 år gammel på dette tidspunkt og led af gigt, og han blev derfor båret til slaget i en bærestol og ikke på en storslået krigshest i moderne rustning som afbilledet i Tizians værk.

Det berømte habsburgske kæbeben, er skjult på billedet. Kongen kigger ud over det øde landskab som sejrherre. Han har mistet det menneskelige aspekt, og er blevet en myte i kongens skikkelse. Der er således tale om et allegorisk billede af statsoverhovedet, der med fuldstændig ro dominerer hesten (= staten/folket). Portrættet af Karl V kommer til at danne skole i malerkunsten: billeder af kejsere og konger til hest kommer til at dominere kunsten i eftertiden.

Læs og se mere

Udstillingen ’Titian: Love, Desire, Death’ er i øjeblikket på  National Gallery i London, men udstillingen er pt. lukket pga. coronavirus - men vil kunne opleves i 2021 på Pradomuseet.

På denne video ser man den engelske kopist Tom Keating, der forfalskede mere end 2.000 malerier i sit liv. Videoen giver ikke blot en god introduktion til Tizians liv, men også indsigt i de tekniske aspekter i Tizians værk, brugen af teknikker som lasering (på engelsk: scrumbling) og en introduktion til 'den venetianske skole'. Keating beskriver således, hvordan Tizian (og hans værksted) kunne arbejde med op til 40 lag maling og lasering.
Las Meninas Velázquez
Diego Velázquez' Las Meninas

3. Diego Velázquez' Las Meninas

Maleriets fulde titel: 'Las Meninas' (da: 'Hofpigerne'). 1656/1558. Oliemaleri på lærred, 318 cm x 276 cm. Billedet kan opleves i Sal 12 på Pradomuseet.

Diego Velázquez' Las Meninas er for Pradomuseet hvad Mona Lisa er for Louvre: museets signaturværk. Las Meninas er et af kunsthistoriens mest fascinerende værker, der bliver ved med at forundre, begejstre og overraske de besøgende.

Diego Velázquez er for mange den bedste spanske maler gennem tiden, og Pradomuseet har i alt 120 af hans værker i sin samling, hvoraf omkring 50 er udstillede permanent. Bortset fra ungdomsværkerne fra Sevilla og værkerne fra to Italiensrejser er alle Velázquez' billeder malet ved hoffet, så de giver et indblik i intrigerne og livet ved hoffet, og spejler kongefamiliens liv fra de første værker fra 1623 til Velázquez død i 1660.

Diego Rodríguez de Silva y Velázquez blev født i 1599 i Sevilla. Hans mor var fra Sevilla og hans far havde jødisk-portugisiske rødder. Velázquez kom i lære som 12-årig i et atelier og fik året efter en ny læremester: den sevillanske mester Francisco Pacheco. Velázquez havde allerede meget tidligt en helt uovertruffen teknik. De første år anvendte han især chiaroscuro-teknikken, udbredt især af den italienske kunstner Caravaggio, dvs. brugen af en mørk baggrund og dramatiske lysindfald med hårde kontraster.

Efter råd fra Peter Paul Rubens foretog Velázquez to længere rejser til Italien i perioden 1629-31 og i 1649-51. Velázquez besøgte undervejs byerne Napoli, Genova, Rom og Milano og malede undervejs på rejserne en række konger og prinser. På den anden rejse portrætterede han pave Inocencio X.

Værket: Las Meninas

Las Meninas er rent fysisk et af de helt store værker på Pradomuseet – det måler 3,18 m. x knap 3 meter. Maleriet er blevet sammenlignet med Miguel de Cervantes’ roman Don Quijote (1605 og 1615), der blev udgivet tidligere i århundredet. Cervantes' roman bliver talerør for Quijotes tanker, og læseren har svært ved at gennemskue om det vi læser om, er den vanvittige ridders forestillinger eller virkelig. Også i Las Meninas er der byttet om på det traditionelle forhold mellem fortæller/maler og modtager/tilskuer.

I Velázquez maleri er maleren selv med på billedet, og tilskueren bliver hevet med ind i billedet, for maleren kigger direkte ud på iagttageren. Den hollandske forfatter Cees Nooteboom har resumeret denne leg med tilskueren i sit værk Roads to Santiago (1992):

Velázquez maler et maleri, jeg ikke kan se. Jeg kan se et maleri af en kunstner, der maler et maleri, jeg ikke kan se. Kunstneren kigger direkte på mig, men kan ikke se mig.

På billedet ser vi prinsessen Margarita Teresa, der er Filip IV og dronning Mariana af Østrigs næstyngste datter. Prinsessen bliver opvartet af to hofpiger (på spansk: meninas), Isabela og Maria Agustina, der tilbyder hende vand. I det nederst højre hjørne er der en hund til stede, og bag hunden står dværgen Mari Bárbola, og med foden på hunden står dværgen Nicolasito og leger med hunden. I baggrunden står hofdamen Marcela de Ulloa i samtale med prinsessens private lærer Diego Ruiz Azcona, og bagerst i døren står hofmarskal Don José Nieto Velázquez, der arbejdede mere end 50 år ved hoffet. Maleren, der kigger ud på tilskueren, er selvfølgelig Diego Velázquez selv, og i spejlet på bagvæggen kan vi ane kongeparret Filip IV og Mariana af Østrig.

Velázquez maler altså sig selv. Læg mærke til, at han bærer korset fra Santiago-ordenen på brystet. Felipe IV fik Paven Alexander VII til at gøre en undtagelse fra reglerne - normalt krævedes det, at der både på farens og morens side var adeligt blod i årerne, men Diego Velázquez havde kun en adelig farfar. Velázquez modtog først Santiago Korset i 1559, altså efter at han malede Las Meninas, så han må have påførte motivet senere. En myte lyder dog på, at kongen Felipe IX selv malede korset på Velázquez bryst efter hans død.

Greco Ridderen med hånden på brystet
El Grecos Ridderen med hånden på brystet

4. El Grecos Ridderen med hånden på brystet

Maleriets fulde titel på Pradomuseet: ' El caballero con la mano en el pecho' (da: 'Ridderen med hånden på brystet'). 1580. Oliemaleri på lærred, 81,80 x 65,80 cm. Man finder maleriet i sal 8b på Pradomuseet.

El Greco blev født i Grækenland (Kreta), og var græsktalende (hans græske navn var Δομήνικος Θεοτοκόπουλος), men kom via forskellige omveje til den lille by Toledo, syd for Madrid: efter opvæksten på Kreta kom han til Rom i 1570 og siden til Venedig, før han flyttede til Spanien. El Greco mestrede både ikonmaleriet og den postbyzantinske kunst.

I Rom møder El Greco Don Diego de Castilla, søn af biskoppen i Toledo, og det er ham, der får Greco til Spanien, fordi Santo Domingo de Silos var i gang med at blive bygget. I det Spanien, El Greco kom til, var mange idealer fra middelalderen stadig i live. Det er med til at forklare at El Greco, med fuldt overlæg, bevæger sig langt fra realismen (endnu mere end Tintoretto), inspireret af ikonerne, som han kendte fra sit hjemland.

El Greco lærer fra Tintoretto, der overgør figurerne og overdriver og fra manierismen de lange legemer. El Grecos kunst var for moderne for kunsthistorikerne i samtiden, og han blev først for alvor forstået efter Første Verdenskrig, der lærte tilskuerne at ikke alle kunstværker skal måles ud fra deres 'korrekte' gengivelse af virkeligheden.

Pradomuseet har en fremragende samling af hans værker, men vi anbefaler også at opleve hans malerier i Toledo, der ligger mindre end en time fra Madrid. I Toledo kan man se hans kunstværker fordelt på hele seks forskellige museer og kirker: Greco-museet, Santo Tomé Kirken, Santa Cruz-museet og Katedralen i Toledo, Santo Domingo el Antiguo og Talavera-hospitalet.

Værket: Ridderen med hånden på brystet

Størstedelen af El Grecos værker har religiøse temaer, men her ser vi et portræt af én af Toledos adelige. Ridderen med hånden på brystet er malet ca. 1580. På dette tidspunkt har El Greco slået sig fast som kunstner, og er begyndt at få en række vigtige opgaver for adelen i Toledo. Det er dog de religiøse værker, der dominerer hans produktion.

Dette hovedværk har fra starten været et af El Grecos mest populære på Pradomuseet. Værket viser en adelig, en hidalgo. Ordet hidalgo kommer af det spanske hijo de alguien, direkte oversat: 'barn af en eller anden', underforstået 'barn af en vigtig, adelig person'. Oprindeligt var de adelige dem, der havde heste og oprindeligt blev kaldt caballeros (riddere), men med tiden blev der stadig flere adelige og kongen kunne udnævne folk til hidalgos mod betaling.

Hidalgo-ordenen blev så udbredt i det spanske samfund at man i en opgørelse i 1787 talte i alt 480.589 hidalgos i landet, og i Asturien og Cantabrien var den procentvise andel af hidalgos særligt høj. De bourbonske konger var nødt til at ændre loven, for de adelige betalte nemlig ikke skat.

Manden på billedet er cirka 30 år gammel, og har tøj på, som det var mode i 1570’erne, med hvid pibekrave. Kraven fungerer samtidig som ramme af ansigtet på billedet, mens den neutral baggrund skaber kontrast til ansigtet og det formfuldendte sværd.

Foruden baggrunden ser vi kun tre ting: ansigtet, sværdet og hånden. Hans guldkæde og fine hænder og bevis på, at han er adelig: han arbejder ikke i marken. Også sværdet er lavet af guld. Man har tolket hånden på brystet som udtryk for et højtideligt løfte.
Toledo
Rubens' Kongernes tilbedelse

5. Peter Paul Rubens' Kongernes tilbedelse

Maleriets fulde titel på Pradomuseet: 'La Adoración de los Magos' (da: 'De Hellige Trekongers Tilbedelse). 1609/1629. Oliemaleri på lærred, 355,50 x 493 cm. Sal 28 på Pradomuseet.

På listen over Prados hovedværker er det et must at have Peter Paul Rubens' (1577-1640) malerier. Hvis Tizian var den største kunstner i 1500-tallet, er Rubens for mange den største maler i 1600-tallet i Europa. Rubens blev en af kunsthistoriens mest berømte og rigeste kunstnere, og var ligesom Tizian kongernes og prinsernes portrætmaler.

Rubens var enormt produktiv hele livet igennem, og malede omkring 1500 billeder i løbet af sit liv, der fik stor betydning for eftertidens kunstnere. Pradomuseet har hele 90 af hans værker - blandt dem er flere af Rubens bedste malerier.

Rubens levede under trediveårskrigen (1618-48), de voldsomme krige mellem protestanter og katolikker i Europa. Rubens blev født af en flamske familie i Siegen (i det nuværende Tyskland) og boede det meste af sit liv i Antwerpen, men opholdt sig i Italien i perioden 1600-1608). Rubens' far var protestant (calvinist), og blev forfulgt for sin tro.

Værket: Kongernes tilbedelse

Kongernes tilbedelse er ét af Pradomuseets største billeder - det måler over 3½ x 5 meter. Rubens demonstrerer sin overlegne teknik i dette billede, der viser hvordan De Hellige Trekonger præsenterer deres gaver til Jesusbarnet. De har selskab af et større slæb. Jesusbarnet ser ud til at lege med den røgelse, han har fået. Scenen udspiller sig ved aften, men alligevel er der lyst og jesusbarnet lyser op. Rammen til venstre er en klassisk bygning med søjler. Kongernes kapper har smukke broderinger, der er både smykkeskrine, guld og ædelstene tilsted, og scenen har masser af dynamik og bevægelse.

Billedet er malet i to etaper: i perioden 1608 - 1609, som er mod afslutningen af Rubens lange Italiensophold, hvor han er inspireret af Michelangelo og Tintoretto (læg mærke til den beskidte fod i bunden af billedet, som er et typisk træk fra denne periode), og 20 år senere, hvor Rubens udvider værket med den øverste del og højre side. Her tilføjer Rubens et selvportræt til maleriet - man finder Rubens yderst til højre under hesten.
El Lavatorio Tintoretto
Tintorettos Fodvaskningen

6. Tintorettos Fodvaskningen

Maleriets fulde titel på Pradomuseet: ' El lavatorio (da: 'Fodvaskningen). 1548 - 1549. Oliemaleri på lærred, 210 x 533 cm. Sal 25 på Pradomuseet.

Jacopo Comin (også kaldet Robusti) Tintoretto blev født i Venedig 1518 og dør i samme by i 1594. Han var den største dreng i en stor søskendeflok på 21. Han blev kaldt for Il Furioso - 'Den Rasende', pga. hans energiske måde at male på. Tintoretto er perspektivets mester, og hans kontrastfulde brug af lys og skygge, overdrivelse og manierisme foregriber barokken.

Hans far Giovanni Battista levede af at farve tøj, deraf efternavnet (tintoretto betyder "lille tøjfaver" og kommer af italiensk tintore, der betyder farvemaler). Han udviste som dreng et stort talent, og faren fik ham optaget på Tizians værksted, og senere studerede han Michelangelos værker i Firenze og Rom. Over sit værksted, skrev han senere: 'Il disegno di Michelangelo ed il colorito di Tiziano' ('Michelangelos tegninger og Tizians farver'). På et andet tidspunkt sagde han, at andre kunne tage sig af den perfekte kunst, mens hans ønske var at overraske tilskueren.

Værket: Fodvaskningen

Tintoretto fik stillet opgaven med at male Fodvaskningen af Det Hellige Sakramentes skole ved San Marco Kirken. Johannesevangeliet, kapitel 13, vers 12-15 beskriver Fodvaskningen, men Tintoretto er inspireret af Pietro Aretinos bog 'I Quattro libri de la humanita di Christo' (1539), der giver bibelfortællingen en drejning.

Perspektivet i billedet er interessant. Hvis man ser billedet midt fra, kan fremstillingen virke rodet eller tilfældig, men Tintoretto designede billedet til at skulle ses fra højre hjørne (det skulle hænge til venstre i kirken) - og ser man billedet herfra, går der en lige diagonal gennem billedet fra Kristus og Sankt Peter til det øverste venstre hjørne.

De ottekantede fliser i gulvet er inspireret af en bog, der udkom i samtiden, Sebastiano Serlios bog om perspektiv Secondo libro di perspettiva (1545). Fra San Marcuola-skolen i Venedig kom billedet til den engelske konge, men blev senere opkøbt af den spanske konge Felipe IV til sit enorme kongeslot nord for Madrid, El Escorial.

Rafael Kardinalen
Rafaels Kardinalen

7. Rafael Kardinalen

Maleriets fulde titel på Pradomuseet: ' El cardenal' (da: 'Kardinalen). 1510 - 1511. Oliemaleri på lærred, 335 cm x 283 cm. Man finder maleriet i sal 27 på Pradomuseet.

Rafael (også kaldet Raphael, Rafaelli Santi eller Rafaello) er den ultimative renæssancekunstner, og sammen med Michelangelo og Leonardo da Vinci udgjorde han treenigheden af de tre ypperste kunstnere i deres tid. Rafael var enormt produktiv i sit korte liv, og nåede til trods for at han døde på sin 37-års fødselsdag (i 1520 - han blev født i 1483) at arbejde for hele to forskellige paver. Hans kendteste værk er Skolen i Athen, der viser Sokrates og Aristoteles i en diskussion, omgivet af en række af den klassiske verdens største lærde.

Der var næsten ingen grænser for Rafaels talent. Han var både maler og arkitekt, og arbejdede bl.a. på Peterskirken som arkitekt, men det er som maler, at han er mest kendt. Rafael var blot 7 år gammel da hans mor døde, og kun 4 år senere døde også faren Giovanni Santi af et hjerteslag. Hans onkel, Bartolomeo, der var præst, tog herefter Rafael i sin varetægt. Det første værk man kender fra Rafaels side, er et selvportræt han malede, da han var blot 15 eller 16 år gammel. Da han var blot 20 år gammel flyttede han til Firenze, hvor han studerede Michelangelo og Leonardo da Vincis seneste værker. Fire år senere blev Rafael bedt om at komme til Rom for at arbejde i Vatikanet, hvor han skulle producere nogle af sine mest spektakulære værker.

Hvis navnet Rafael minder dig om ninja turtles, skyldes det, at de fire skildpadder (Donatello, Leonardo, Michelangelo og Raphael) er opkaldt efter en bog om renæssancekunstnere.

Værket: Kardinalen

Rafael afbilder på billedet 'Kardinalen' en af kardinalerne i pavestaten under Pave Julius II, og maleriet bliver opkøbt af den spanske konge Karl IV. Der er flere ligheder mellem Rafaels værk og Leonardo da Vincis Mona Lisa. Begge portrætter viser den portrætterede person siddende og begge danner en trekant med armene og kroppene.

Portrættet har en stor renhed med brugen af kun et par forskellige farver: kontrasten mellem det lyse ansigt og de hvide ærmer og den røde hat og kåbe får portrættet til at træde tydeligt frem fra den mørkegrønne baggrund. Kunsthistorikerne har haft svært ved at identificere kardinalen, og man mener, at det skyldes, at Rafael idealiserer personen, så han får et næsten guddommeligt ansigt. Ifølge kunstkritikeren Pierto Bembo malede Rafael 'folk mere virkelige, end de var i virkeligheden.'

Tizian
Caravaggios David vinder over Goliat

8. Caravaggio David vinder over Goliat

Maleriets fulde titel: 'David vencedor de Goliat'. Ca. 1600. Oliemaleri på lærred, 110,40 x 91,30 cm. Sal 6 på Pradomuseet

Den italienske kunstner Michelangelo Merisi, bedre kendt under pseudonymet Caravaggio der stammer fra en lille by tæt på Milano, hvor hans familie kom fra. Kunstneren blev født i 1571 og døde som 39-årig i 1610. Caravaggio dannede skole og fik enorm indflydelse på kunsten i det 17. århundrede, ikke mindst i Spanien. Caravaggio var med til at definere barokken, med udbredt brug af en effektfuld chiaroscuro (italiensk for 'lyst-mørkt'. Den franske betegnelse er clairobscur), altså malerier med store kontraster mellem lys og skygge. Ofte er hans billeder meget mørke og har en dramatisk belysning - hos Caravaggio bliver skyggerne endnu mørkere og lyset endnu lysere, end det tidlige var set i malerkunsten.

Den italienske kunstner fik stor indflydelse på såvel Rubens som Rembrandt. Diego Velázquez, der blev oplært i Sevilla, hvor Caravaggio havde stor indflydelse, var allerede tidligt påvirket af den milanesiske maler, og han fik selv mulighed for at lære Caravaggios værker ved selvsyn under sin første rejse til Italien.

Caravaggio revolutionerede kunsten ved at tage helt almindelige folk ind fra gaden i sit studie for at male dem. Hans særegne stil gav ham dog også ris: den engelsk kunstkritiker John Ruskin kritiserede i det 19. århundrede Caravaggio for at bringe 'rædsel og grimhed' ind i billedkunsten. Hans liv var præget af skandaler, og han måtte flygte til Rom efter at have dræbt en person i 1606.

Værket: David vinder over Goliat

Scenen på billedet David vinder over Goliat stammer fra Første Samuels Bog kapitel 17, men Caravaggio laver vigtige ændringer i motivet i forhold til Bibelfortællingen. Davids forsøg på at binde Goliat lokker er dybt original. Billedet bliver malet i Caravaggios ungdom et sted mellem 1596 og 1600. Her ser vi en ekstrem form for chiaroscuro, hvor alt andet end Davids krop og Goliats enorme hoved og højre hånd er skjult i mørket. Blodet drypper fra såret i panden på Goliat, og man kan stadig se krampetrækningerne i hånden.

Córdoba
Hieronimous Bosch Lysternes have

9. Hieronimous Bosch Lysternes have

Maleriets fulde titel på Pradomuseet: 'Tríptico del Jardín de las delicias' (da: 'Triptykon af Lysternes Have'). Malet mellem 1490 og 1510. Grisaille og Oliemaleri på egetræ. Sal 56 på Pradomuseet.

Bosch er en af de mest fascinerende kunstnere på Pradomuseet og maleriet Lysternes have er omgærdet af mystik. Sal 56 på Pradomuseet, hvor værket er udstillet, er altid meget besøgt og overgås måske kun af sal 12 med Velázquez' Las Meninas. Det skyldes måske netop, at værket skiller sig ud fra resten og at det er er omgærdet af mysterier.

Vi ved meget lidt om Hieronimus Bosch, men han blev født omkring 1450, blev døbt Jheronimus van Aken, og familien stammede fra Aachen i Tyskland. Kunstneren tog senere navnet Bosch, fordi han var født i den flamske by s-Hertogenbosch.

Værket: Lysternes have

Der er tale om et triptykon - en tredelt altertavle, der normalt hører hjemme i en kirke, men i dette tilfælde er malet til et privat hjem, nærmere bestemt hoffet i Bruxelles under det tyske fyrstehus Nassau. Enten Engelbert II af Nassau eller Henrik III af Nassau bestilte værket. Begge fyrster var kendt for deres overdådige fester, så værket er sandsynligvis blevet skabt for at blive vist ved disse sammenkomster.

Når triptykonet er lukket, ser man klodens skabelse, malet med grisaille-teknik, hvor lysere grå farver males på en mørkere grå baggrund. Bosch bruger de grå toner til at illustrere, at der er tale om 3. dag i verdens skabelse - altså før farverne er skabt.

På den lukkede triptykon står to sætninger fra Salmernes Bog i Det Gamle Testamente: "For han talte, og det skete, han befalede, og det stod der" (kap. vers 9) og "De skal lovprise Herrens navn, for på hans befaling blev de skabt" (kap 148, vers 5).

Når triptykonet åbnes fremtræder den typiske tredeling - men her ophører det typiske ved maleriet så: billeder er meget langt fra dem, der blev malet af samtidige kunstnere som Leonardo, Michelangelo og Rafael. De tre billeder skal læses fra venstre til højre: til venstre ser vi paradiset: Gud præsenterer Adam for Eva nederst. Resten af Paradiset er befolket af mærkelige væsener og maskiner.

Det centrale panel billede viser en stor have med hundredvis af personer og fantasivæsener. I centrum ser vi en sø med kvinder omgivet af mænd til hest. Det højre panel viser helvede. Scenen er mørk, og her ser vi smerte, tortur, byer i brænd og dæmoner. En af inspirationskilderne må have været freskoerne fra de romanske kirker, der også interesserede sig for helvede og synden. Samtidig peger Lysternes have frem mod surrealismen og kunstnere i det 20. århundrede som Salvador Dalí, Giorgio de Chirico, Frida Kahlo og Joan Miró.

Tizian
Detalje fra Lysternes have
Barcelona
Antonio de Pareda Genovas undsættelse

10. Antonio de Pareda - Genovas undsættelse

Maleriets fulde titel: 'El socorro de Génova por el II marqués de Santa Cruz' (da: 'Génovas undsættelse af den anden markis af Santa Cruz'. 1634 - 1635. Oliemaleri på lærred, 290 x 370 cm. El Museo del Prado

Antonio de Pareda er den mindst kendte af malerne repræsenteret på denne liste over Pradomuseets hovedværker. Vi har dels taget dette billede med for at vise bredden i Pradomuseets samling, men selvfølgelig også fordi maleriet hører hjemme blandt museets mesterværker. Antonio de Pareda blev født i 1611 i Valladolid og døde i Madrid i 1678.

Værket: Genovas undsættelse

Dette fantastiske billede blev malet af den mindre kendte maler Antonio de Pareda. Maleren var blot 23 år gammel, da han malede billedet. Billedet har en enorm detaljerigdom, og tilskueren kan gå frem og tilbage foran det store lærred, der måler næsten 4 meter i bredden, og få alle detaljerne med. Kunstneren havde aldrig besøgt Genova, men brugte billeder af flamske byer fra samtiden som modeller.

Manden i centrum af billedet er hertugen af Genova, der kommer ud for at modtage Álvaro de Bazán (som var markis af Santa Cruz), der leder en spansk hær, der kommer til undsætning for at hjælpe med at forsvare byen Genova mod franskmændene. Franskmændene ledes af François de Bonne de Lesdiguières. Længere tilbage i billedet kan vi se hvordan tropperne bydes velkommen af de lokale indbyggere, og i højre side af maleriet kigger en dreng ud på tilskueren. Slaget endte med Spaniernes triumf mod franskmændene - og maleriet er selvfølgelig blevet bestilt for at fejre denne triumf, og for at hylde Markisen af Santa Cruz, Álvaro de Bazán, den spanske hærfører, der aldrig tabte et slag.

Kom på en privat guidet rundvisning på Pradomuseet

Vi tilbyder private guidede besøg på Pradomuseet - et af verdens bedste museer. En certificeret guide kan vise jeres gruppe en række af museets bedste kunstværker, og vi tager os af billetterne på forhånd, så I bare kan nyde besøget.

Add
Bestil en privat guidet tur på Pradomuseet
Læs mere om vores Guidede tur til hovedværkerne på Pradomuseet
City Tours Spain arrangerer private ture for gruppe

Private guidede ture

Hvis I rejser med en privat gruppe eller et firma kan vi tilbyde en bred vifte af arrangementer i Madrid, Bilbao, Barcelona eller Bilbao
Vinture for private grupper

Vinture i Spanien

Vi arrangerer vinture i hele Spanien til kendte vinområder som Ribera del Duero, Priorat og Rioja, men også mindre områder som Montsant og Bierzo
Læs mere fra City Tours Spain

Artikler om Spanien

Pradomuseets hovedværker
Kunst & Kultur
Læs om en række af Pradomuseets vigtigste kunstværker som Velazquez' Las Meninas og Rubens' Kongernes Tilbedelse.
De 25 vigtigste seværdigheder i Spanien
Seværdigheder
Læs mere om La Sagrada Familia, Alhambra, de hvide landsbyer, Guggenheimmuseet og mange andre seværdigheder
Den mauriske arkitektur i Spanien
Turisme & Sightseeing
Læs vores artikel om maurisk arkitektur i Spanien med fokus på bygninger som Alhambra, Mezquita-katedralen i Córdoba, men også mindre kendte værker i og uden for Andalusien
De bedste spanske vinområder
Vin
Læs om de bedste spanske vinområder, herunder Ribera del Duero, Rioja, Priorat, Montsant og Ribeira Sacra
Arkitektur og kunst i romansk stil
Kunst & Kultur
Romansk arkitektur og kunst strækker sig fra perioden 1000-1250 i Spanien.
10 Seværdigheder i Lissabon
Turisme & Sightseeing
Se 10 forslag til oplevelser i og omkring Lissabon inden for arkitektur og kunst med også et par udflugter

Firmarejser til Spanien og Portugal

Vi tilbyder firmarejser, erhvervsrejser og incentives til Barcelona, Madrid, Valencia, Andalusien, Mallorca, Bilbao, Lissabon og Porto for erhvervsgrupper fra 8 - 500 personer.