12 ting man skal se i Madrid

12 ting man skal se i Madrid

Vores forslag til de bedste oplevelser, seværdigheder og muséer i Madrid

sted
Madrid, Spanien
Kasper Christiansen
Tekst og billeder: Kasper Christiansen
27. juni 2021 (opdateret)

Spaniens største by (5 mio. indbyggere) byder på en bred vifte af tilbud til den besøgende: Madrid er en af Europas livligste byer med et utal af restauranter og barer, flotte boulevarder og verdenskendte museer.

Spaniens hovedstad er en fantastisk by, og en ideel destination hvad enten I kommer til byen som firma, en privat vennegruppe eller en familie.

Add
Læs mere om vores Firmarejser til Madrid

 

1

Pradomuseet

Prado regnes normalt som værende blandt verdens 10 bedste museer, og er et must-see i Madrid. Hvis man ikke er specielt kunstkyndig kan vi anbefale en guidet tur til museets hovedværker med en lokalguide. Museets kæmpemæssige samling ville kræve flere dage, hvis man skulle se størstedelen af værker, men har du et par timer kan du se nøjes med at fokusere på mesterværkerne fra Den Spanske Guldalder.

El Prado finder du bl.a. følgende værker, som er nogle af Europas kunsthistories absolutte perler: Velázquez' Las meninas(1656), El Greco's Ridderen med hånden på brystet/El caballero con la mano en el pecho (1580), Rubens De tre Gracier (1630-35) og Francisco Goyas El 3 de mayo en Madrid (1814)

Pradomuseet i Madrid
Pradomuseet i Madrid - her Francisco Goyas mesterværk, Dos de Mayo

2

Retiro-Parken

I den enorme Retiro park (El Parque del Retiro eller Parque del Buen Retiro) kan du - ganske gratis - nyde ét af Madrids grønne åndehuller. Parken ligger blot et stenkast fra Prado-museet og det historiske centrum. Parken måler knap halvanden kvadratkilometer.

Parken stammer tilbage til Det Katolske Kongepar, der fik opført et friluftsområde i starten af det 15. århundrede, og blev under Felipe IV (1605-1665) udvidet. I 1767 blev parken åbnet for offentligheden af kongen Carlos III og i 1868 kom parken til at høre under Madrids Kommune.

Retiroparken
Retiroparken - Madrids enorme park i centrum af byen ligger et stenkast fra Pradomuseet

3

Kongepaladset & Plaza de Oriente

Palacio Real og Plaza de Oriente ligger i den vestlige del af Madrid. Pladsen og Kongepaladset har været vidne til mange andre vigtige begivenheder i Spaniens historie - det var på denne plads, at Francisco Franco holdt sin sidste tale til folket i Madrid før sin død i 1975. For den besøgende udgør området omkring Kongepaladset et åndehul i storbyen Madrid. Her er masser af plads og grønne områder, og tæt på finder du bl.a. operaen og en række gode restauranter og hoteller.

Retiroparken
Kongepaladset og Plaza del Oriente i Madrid

4

Vinområdet Vinos de Madrid

Et vinområde der kombinerer smukke landskaber og fremragende vine, blot 45 minutters kørsel fra Madrid. De færreste danskere kender nok vinene fra dette område, men særligt topvine fra vinhuse som Bernabeleva, Marañones, Regajal og Comando G kan fuldt ud måle sig med vine fra hvilket som helst andet spansk vindistrikt.

Add
Læs mere om vores Vintur til Vinos de Madrid


Vinos de Madrid
Vinområdet D.O. Vinos de Madrid - det smukke vinområde ligger vest for Madrid

5

Plaza Mayor & Puerta del Sol

Som navnet antyder Puerta del Sol oprindeligt stedet hvor der stod en byport i den mur, der omringede Madrid i 1400 tallet. Det er officielt Spaniens centrum - alle hovedveje i det spanske vejsystem måles i afstand fra denne plads. Plaza Mayor ligger et stenkast fra Puerta del Sol, og er en af Madrids største pladser. Pladsen er et populært samlingspunkt, og et perfekt sted at indtage en café con leche

Plaza Mayor
Plaza Mayor - Madrids store plads i centrum af byen, Plaza Mayor

6

Sant Miquel-markedet

Et fantastisk fødevaremarked med alt godt fra havet og landet. Her får du de bedste spanske skinker, oste, vine, frugter, grøntsagter, oliven, osv. Markedet byder også på små boder, der sælger færdiglavede retter, så det kan anbefales at indtage frokosten på selve markedet. Sant Miguel Markedet ligger tæt på Puerta del Sol.

San Miguel-markedet, Madrid
San Miguel-markedet - det stemningsfyldte marked i centrum af Madrid er et must på rejsen til Spaniens hovedstad

7

Thyssen-Bornemisza museet

Endnu et fremragende museum i Madrid, og den andenstørste private kunstsamling i verden (efter Det Engelske Kongehus' samling). Museet har en fantastisk samling af kunst fra ca. år 1000 ca. 1950. Blandt museets hovedværker er malerier af Albrecht Dürer, Lucas Cranach, Rembrandt og impresionisterne Degas, Manet samt van Gogh og Paul Gaugin. Thyssen-Bornemisza har desuden værker af Titian, Tintoretto, og Caravaggio og flere fremragende malerier af de spanske malere El Greco og Goya. 

Thyssen Bornemisza museet
Thyssen Bornemisza museet i Madrid - et fremragende museum ikke langt fra Pradomuseet

8

Santiago Bernabéu

Santiago Bernabéu - Real Madrids hjemmebane - er et andet must-see under besøget i Madrid. Bernéu-stadionnet blev indviet i 1947 og er (efter Camp Nou i Barcelona, FC Barcelonas hjemmebane) Spaniens andenstørste stadium. Besøget koster 23 €/person.

Santiago Bernabéu
Santiago Bernabéu - Real Madrids fodboldstadion med plads til mere end 80.000 tilskuere.

9

Puerta del Sol

Puerta del Sol er én af Madrids mest kendte pladser. På denne centrale plads, der ikke ligger langt fra Plaza Mayor, finder man en række af Madrids vigtigste kendetegn: her finder man markeringen af at Madrid udgør Kilometer 0: landevejene i Spanien måles ud fra centrale dette punkt midt på den iberiske halvø.

Desuden finder bjørnen og jordbærtræet, en skulptur fra 1967 af billedhuggeren Antinio Navarro Santa Fe. Bjørnen (på spansk El oso) vandrede i middelalderen rundt i bjergene, der omgiver byen. Jordbærtræet hedder Madroño på spansk - og ligger dermed ikke langt fra navnet på byen.

Kilometer 0, Puerta del Sol
Kilometer 0 - den berømte markering på jorden, der viser, at Madrid er landets centrum, og at alle landeveje i Spanien måles herfra

10

Museo Reina Sofía

Endnu et museum i Madrid, der sammen med el Prado og Thyssen-Bornemisza (se ovenfor) udgør Museumstrekanten. Museet fokuserer i modsætning til de to andre museer på samtidskunst og moderne kunst.

Perlen i samlingen er Picassos Guernika. Maleriet blev oprindeligt malet af den spanske kunstner i 1937 efter han i Paris havde fået nyheder om rædslerne i den baskiske by Guernika under den spanske borgerkrig.

Det enorme maleri måler 3,49 meter i højden og 7,77 meter i bredden og afbilder skrigende mennesker og dyr, bomber og ild. Billedet er malet i sort-hvid, og tager sig dermed ud for en journalistisk skildring af begivenhederne på linje med de billeder Picasso selv kunne se i samtidens aviser.

11

Madrids luksushoteller med charme

Madrid har knap 500 hoteller, og 25 af dem har 5 stjerner. Hotellerne i Madrid har gode priser, så der er ingen undskyldning for ikke at opleve ægte luksus i Spaniens hovedstad. Standardpriserne for 4-stjernede hoteller ligger på blot 100 €/nat, mens 5-stjernede hoteller koster fra 150 € for en overnatning inkl. morgenmad.

Hotel Palacio de los Duques
Hotel Palacio de los Duques - et af den spanske køde Meliás mange gode hoteller i Madrid.

12

Udflugt til Toledo, Segovia, Ávila ...

Der er kort afstand til en række spændende byer fra Madrid. Vi kan på det varmeste anbefale udflugter til den historiske by Toledo, der byder på værker af El Greco, gode restauranter og et hyggeligt middelaldercentrum. Også Segovia er en fascinerende by, der er kendt for sin velbevarede romerske akvædukt og kongepaladset.

Læs mere om besøg til Toledo, Segovia & Ávila og Escorial & Valle de los Caídos.

Toledo
Toledo - den historiske by Toledo ligger syd for Madrid
City Tours Spain arrangerer private ture for gruppe

Private guidede ture

Hvis I rejser med en privat gruppe eller et firma kan vi tilbyde en bred vifte af arrangementer i Madrid, Bilbao, Barcelona eller Bilbao
Vinture for private grupper

Vinture i Spanien

Vi arrangerer vinture i hele Spanien til kendte vinområder som Ribera del Duero, Priorat og Rioja, men også mindre områder som Montsant og Bierzo
Læs mere fra City Tours Spain

Artikler om Spanien

Pradomuseets hovedværker
Kunst & Kultur
Læs om en række af Pradomuseets vigtigste kunstværker som Velazquez' Las Meninas og Rubens' Kongernes Tilbedelse.
De 25 vigtigste seværdigheder i Spanien
Seværdigheder
Læs mere om La Sagrada Familia, Alhambra, de hvide landsbyer, Guggenheimmuseet og mange andre seværdigheder
Den mauriske arkitektur i Spanien
Turisme & Sightseeing
Læs vores artikel om maurisk arkitektur i Spanien med fokus på bygninger som Alhambra, Mezquita-katedralen i Córdoba, men også mindre kendte værker i og uden for Andalusien
De bedste spanske vinområder
Vin
Læs om de bedste spanske vinområder, herunder Ribera del Duero, Rioja, Priorat, Montsant og Ribeira Sacra
Arkitektur og kunst i romansk stil
Kunst & Kultur
Romansk arkitektur og kunst strækker sig fra perioden 1000-1250 i Spanien.
10 Seværdigheder i Lissabon
Turisme & Sightseeing
Se 10 forslag til oplevelser i og omkring Lissabon inden for arkitektur og kunst med også et par udflugter

Firmarejser til Spanien og Portugal

Vi tilbyder firmarejser, erhvervsrejser og incentives til Barcelona, Madrid, Valencia, Andalusien, Mallorca, Bilbao, Lissabon og Porto for erhvervsgrupper fra 8 - 500 personer.