Spansk vin har udviklet sig voldsomt gennem de sidste årtier. Går man bare 25-30 år tilbage i tiden var de fleste spanske vinhuse mere interesserede i at øge produktionen af hektoliter, men udviklingen gennem de sidste år har betydet, at der er kommet langt mere fokus på vinenes kvalitet. Det har betydet, at antallet af kvalitetsvine, der bliver produceret i Spanien er mangedoblet over de sidste årtier.
Nedenfor har du mulighed for at læse mere om nogle af Spanien vigtigste vindistrikter.
Et af vores absolutte favoritområder i Spanien. Priorat-regionen er karakteriseret ved fantastiske vine, bjergtagende natur og imødekommende mennesker. Der er tale om en af Spaniens bedste vinregioner, der sammen med Rioja er det eneste vinområde i Spanien med udmærkelsen D.O.C.
Blandt de bedste vingårde i Priorat er Mas Doix, Clos Figueres, Alvaro Palacios og Ferrer Bobet.
Ribera del Duero er andet fantastisk spansk vinområde, der gennem de sidste 10-15 har haft enorm fart på - i en grad så mange af de bedste vine fra Ribera del Duero i dag kan måle sig med de fleste af Europas topvine. Det bedste eksempel er selvfølgelig danske Peter Sissecks vine, og særligt Pingus-vinen, der sælges for over 7500 kr/flaske.
Spaniens grand old man hvad angår vinområder - La Rioja er Spaniens største og traditionelt set vigtigste vinområde. La Rioja har mere end 80.000 hektarer beplantet med vinstokke. Vinhuse som Muga, Marqués de Murrieta, Finca Allende og Rioja Alta viser fortsat vejen.
For mange danskere et mindre kendt vinområde, men ikke desto mindre et af Spaniens allerbedste. Her prouceres en række fremragende rødvine af topproducenter som Raúl Pérez Bodegas y Viñedos, Descendientes de J. Palacios, Prada a Tope og Dominio de Tares.
Endnu et fremragende vinområde i Spanien. Montsant nærmer sig naboen Priorat hvad angår vinenes karakteristika (typisk kraftige rødvine på garnacha og cariñena med høj alkoholprocent - perfekt til en god bøf eller en langtidskogt gryderet) og mange af vinhusene, ligger nu på samme niveau som nabo-vinhusene i Priorat-regionen. Vinhuse som Capafons-Osso, Venus la Universal og Vinyes Domènech er nogle af de bedste i Montsant.
Et af Spaniens største vinområder med ca. 40.000 hektarer. Vinområdet ligger vest for Barcelona og er både kendt for
produktion af rødvine, hvidvine og mousserende vin. Blandt vinområdets bedste vinhuse er Gramona, Recaredo, Mas Comtal, Jean Leon og Torres.
Det smukke Ribeira Sacra tæt på grænsen til Portugal, er et af de mest dramatiske vinområder i Spanien. Sil-floden skærer gennem området og vinstokkene står langs med floden på stejle skrænter. Vinområdet byder både på fejlige hvidvine og en række fremragende rødvine. Blandt områdets bedste vinhuse er Castro Candaz, Adega Ponte da Boga, Fedellos do Couto , Dominio do Bibei, Adega Algueira og Bodegas Nanclares.
Dette vinområde er Mallorcas bedste vinområde (det andet på solskinsøen hedder DO Levante) har en række gode vinhuse. Blandt de bedste vingårde er Miquel Oliver , Son Prim og Jose L. Ferrer.
Vi besøger ofte vinområdet Jumilla på ture fra Alicante i Sydspanien. Blandt de bedste vinområder i Jumilla er Bodegas Luzón, Viña Elena, Casa de la Hermita og El Sequé (ejet af Rioja-vinhuset Artadi).
Vinområdet Txacoli ligger helt oppe i den nordlige del af Baskerlandet, og nogle vinhuse er så heldige, at de har havudsigt. Vi arrangerer vinture til Txakoli fra Bilbao og San Sebastián.
Vi tilbyder firmarejser, erhvervsrejser og incentives til Barcelona, Madrid, Valencia, Andalusien, Mallorca, Bilbao, Lissabon og Porto for erhvervsgrupper fra 8 - 500 personer.